Forskellige kabale

kabaler

Der er mange forskellige kabaler som hver især er sjove at lægge. Den mest populære er unægteligt, den som de fleste af os kender. Nemlig 7 kabale, og det er den du kan spille på forsiden. 7 kabalen er så populær fordi den netop er så simpel og ligetil at lægge, og den er derfor elsket af mange over hele kloden, men det er nok primært her i norden, at den har vundet så mange fans. Men man skal ikke glemme at 7 kabalen blot er en blandt mange forskellige kabaler, og hvis man har lagt et hav af 7 kabaler, kan det være at man skal overveje at forsøge sig med en anden kabale. Mange af de følgende kabaler ligner en 7 kabale i opbygning og regelsæt, men der er alligevel et par twists i dem allesammen, der gør dem værd at give et forsøg. Du kan læse mere om dem hver især, hvis du læser videre herunder.

7 Kabale

Hvis du skal have lagt en kabale, er den første kabale som de fleste nok tyr til en god gammeldags 7 kabale. Du kan læse meget mere om 7 kabalen her på siden, så den vil vi ikke beskæftige os så meget med her. Reglerne er noget de fleste kender, og den kan lægges af alle så længe man bare har et helt spil kort med alle kortene bortset fra jokerne.

Napoleon

En Napoleon kabale er ligeledes en populær kabale, og den er ligeledes ret så ligetil. I opbygning ligner den en smule 7 kabalen, og man skal også i denne kabale lægge kortene i bunker, som til sidst skal gå op. Det er en rimelig hurtig kabale at lægge og derfor også en kabale som jeg vil anbefale.

Pyramiden

En rigtig sjov kabale at lægge mest af alt fordi at den – som navnet helt korrekt antyder, kommer til at lægge alle kortene, så de tilsammen udformer en flot pyramide. Alene af denne grund er det en kabale, der er værd at afprøve, men uanset hvad, så er det en kabale, der skiller sig lidt ud fra mængden. Den kræver lidt tid at lægge op i modsætning til andre af kabalerne herinde på listen, men når først man har fået sat kortene op i den rigtige orden er den rimelig ligetil at komme i gang med!

Edderkoppekabalen

Edderkoppekabalen er også en af de mere avanceret kabale, og man skal nok først prøve sig med en af de simplere kabaler, før man går i kødet på denne kabale. Den er ligesom de andre en rigtig sjov kabale, når man først kommer ind i et godt tempo, og den kræver at man har tænketøjet i orden, for der skal tænkes en hel del før at man evt. kan få denne kabale til at gå op. Men så meget mere desto grund til at have en rigtig fed følelse når det endelig lykkedes, det kan man godt savne lidt hos nogle af de andre – men hvis man løser en edderkoppekabale, så er det virkelig en succes!

De tre tårne

Ligeså vel som pyramide kabalen, så er de tre tårne ligeledes en kabale, som man bør forsøge sig med – primært på grund af formationen som kortene kommer til at ligge i, når man har lagt den op på bordet. Der er nemlig en grund til at den har fået det navn som den har, for når den ligger fremme så vil man kunne se at kortene kommer til at danne tre store bunker eller tre “tårne”, som man herefter skal få til at gå op. Det er en rigtig sjov kabale, og jo bedre det går jo mindre bliver tårnene indtil man for dem helt fjernet, hvis man da vel at mærke kan få kabalen til at gå op.